Vi voksne ved:

• Noget af det værste for et barn er at glemme.
• Når én i klassen mister, aktiveres alle de øvrige
  kammeraters tab.
• Det bedste OG det sværeste er at tale om det.
• Det værste er spørgsmålene: ”Hvordan går det med dig?”
  eller ”går det bedre?”
• Det bedste er at vide, at de andre ligner mig.
• At børns sorg i det væsentlige minder om voksnes sorg.
  

Jeg er præst i Skt Jørgens Kirke med særligt fokus på børn og børnefamilier. Jeg tilbyder at komme på besøg i ca. 1½ time som en del af skolens/klasselærerens sorghandleplan for indskolingsbørn.

Hvad får barnet/klassen ud af det? Kollektiv hukommelse, således at ingen er alene med sit tab.

Jeg tilbyder:

• En samtale med barnet, og hvorfor jeg er der, og hvad der skal foregå – barnet bestemmer selv sin egen rolle vedrørende synlighed.
• Imens uddeles og skrives navn på klistermærker på trøjen til de øvrige børn, så jeg kan tale med navns nævnelse til alle børn i klassen.
• Alle samles, evt i rundkreds på gulvet eller på stole.
• Intro – hvem er jeg, jeg er der fordi NN har mistet.
• Spørgsmål–svar samtale mellem præst og børn: fra de mindste tab til de største.
• Afslutning med lystænding (som præsten medbringer).